Kerouacs indstilling og “det du putter ind, får du ud igen”-reglen

Lige vågnet. Solen skinner og jeg tænker på alle mulige tanker. Der er lidt fysisk uro i maven, tror det er det junk jeg åd i går. Tænker på hvad jeg skal fylde dagen ud med, så den ikke løber ud i sandet med mig som passiv overlever. Livet skal leves, hver dag i hvert åndedrag. Er ved at læse Jack Kerouacs “On the Road”. Jeg startede første gang med den på Thailand-turen, men det fangede mig ikke rigtigt. Nu er mit hoved konstant fyldt med den og alt omkring den - beat generationen og den tid. Det fascinerer mig den måde bogen er skrevet på, super hurtigt, knald på, NU! På en måde er det faktisk stilen der giver et indblik i indholdet, totalt fedt lavet altså, tænk at lave et stykke form hvor strukturen ikke bare opstiller nogle rammer for hvad der må indgå som form, men SELV er en del af formen. Det kriller lige under venstre balle, der hvor strangeloop-receptoren sidder, gør det ikke ‘os?

Hvordan skriver man sådan en bog tænker jeg? Hvordan gør han? Tænker på ”Det du putter ind, får du ud igen”-reglen, “årsag-virkning” kald det hvad du vil … bogen er noget der automatisk kom ud igen. Men hvad puttede han så ind? Nååårh, ikke andet end hans livsførelse, idéer, rutiner, visioner… Det siges at bogen er skrevet på 3 uger og udfældet på ét stort stykke papir, så han ikke skulle afbryde sin tankestrøm når han skiftede papir på skrivemaskinen. For at skrive en bog på 3 uger, er man nødt til at VÆRE bogen. Du er nødt til at VÆRE alle de idéer og samtaler som bogen består af. Du kan ikke bare påtage dig en midlertidig rolle, for det ville kunne mærkes. Bogen er interessant fordi den giver et indblik i Kerouacs indstilling og idésæt til livet, men den kan aldrig blive mere end et indblik, for hvis bogen kunne beskrive det samlede idésæt, ville den ikke være “sprunget ud” af idésættet. Idésættet må nødvendigvis omslutte bogen, så bogen bliver en delmængde af idéerne. 

På mange måder er det vel heller ikke selve bogen der er interessant, men de idéer der ligger bagved, al energien Kerouac i første omgang selv har lavet og levet, og senere genfundet  i kød-gemmerne og samlet det både i sætningernes indhold men også i deres struktur. uhh det er kriller.

Så hvis man vil skabe noget her i livet (det være sig livet selv) og det fremfor alt skal skabes autentisk og spontant med originalitet og nerve skal man rette blikket væk fra resultatet og arbejde med at indstille sine indstillinger og idésæt, og gøre dem større og større, indtil de på et tidspunkt er så store, at de kan omslutte produktet og du kan lade det “flyde ud” som det mest naturlige i verden. 

Kort sagt: Hvis du gerne vil lave en stor flot pølle, nytter det ikke noget at du sætter dig ud på kummen og presser, aser og maser for at skabe produktet (måske ville du få et lille resultat, men det ville være sølle). I stedet skal du rette blikket væk fra agten og arbejde med nogle helt andre områder i livet - i dette tilfælde ville mad være en fornuftig kategori af beskæftige sig med. Når du så har oparbejdet nok input, kan du mærke hvordan resultatet selv presser på, og du kan nu bevæge dig ud på toilettet - som det mest naturlige i verden, fordi du simpelthen ikke kan lade være med at skabe resultatet - sætter dig på kummen og du kan slet ikke vente, ingen pressen, ingen asen, ingen masen, intet opstillet ønske eller påtaget rolle om at lave det du er igang med, men autentisk, naturligt og rart vil resultatet nu “flyde ud” af dit system til skue og beundring for alle på rød stue, og det eneste du har koncentreret dig om er at finde de rette inputs, så klarer outputtet sig selv, det er en lov, det er helt automatisk og uundgåeligt.

God dag

Hey, hvis man slår en prut på en rulletrappe ig’os…

Hørt på rulletrappen i metroen: ”Hvis man slår en prut på en rulletrappe går den så med op?”

Analyse:

Når du står på en rulletrappe, vil hele din krop (plus indhold) bevæge sig skråt opad i forhold til jorden. Når du slår en prut vil du typisk slå den lidt skråt nedad med mindre du laver noget fjollet med dine lemmer imens. Afhængigt af hvor hårdt du presser vil prutten enten

1. Bevæge sig skråt opad (ifht. jorden) men med en mindsket hastighed.. så at sige: “lige i røven” på dig! 
2. Stå fuldstændigt stille (ifht. jorden) fordi du akkurat pressede nok til at modvirke din opadrettede hastighed. Nu vil pøblen bag dig fortage en rejse IGENNEM dine gaslige rester.
3. Bevæge sig  skråt nedad mod pøblen. Her får du den største hitrate.

OBS: Af hensyn til modellens æstetik, er der ikke taget højde for herlighedens kemiske sammensætning, som sikkert spiller ind på egenskaber som spredningsdygtighed og tunghedsværdi. Der ses også bort fra evt. turbulens.

Konklusion:

Det kommer an på hvor hårdt du presser… så pres hårdt!!!

The SQ3R Technique

From http://www.adprima.com

The SQ3R method has been a proven way to sharpen study skills. SQ3R stands for Survey, Question, Read, Recite, Review. Take a moment now and write SQ3R down. It is a good slogan to commit to memory to carry out an effective study strategy.

Survey - get the best overall picture of what you’re going to study BEFORE you study it an any detail. It’s like looking at a road map before going on a trip. If you don’t know the territory, studying a map is the best way to begin.

Question - ask questions for learning. The important things to learn are usually answers to questions. Questions should lead to emphasis on the what, why, how, when, who and where of study content. Ask yourself questions as you read or study. As you answer them, you will help to make sense of the material and remember it more easily because the process will make an impression on you. Those things that make impressions are more meaningful, and therefore more easily remembered. Don’t be afraid to write your questions in the margins of textbooks, on lecture notes, or wherever it makes sense.

Read - Reading is NOT running your eyes over a textbook. When you read, read actively. Read to answer questions you have asked yourself or questions the instructor or author has asked. Always be alert to bold or italicized print. The authors intend that this material receive special emphasis. Also, when you read, be sure to read everything, including tables, graphs and illustrations. Often times tables, graphs and illustrations can convey an idea more powerfully than written text.

Recite - When you recite, you stop reading periodically to recall what you have read. Try to recall main headings, important ideas of concepts presented in bold or italicized type, and what graphs charts or illustrations indicate. Try to develop an overall concept of what you have read in your own words and thoughts. Try to connect things you have just read to things you already know. When you do this periodically, the chances are you will remember much more and be able to recall material for papers, essays and objective tests.

Review - A review is a survey of what you have covered. It is a review of what you are supposed to accomplish, not what you are going to do. Rereading is an important part of the review process. Reread with the idea that you are measuring what you have gained from the process. During review, it’s a good time to go over notes you have taken to help clarify points you may have missed or don’t understand. The best time to review is when you have just finished studying something. Don’t wait until just before an examination to begin the review process. Before an examination, do a final review. If you manage your time, the final review can be thought of as a “fine-tuning” of your knowledge of the material. Thousands of high school and college students have followed the SQ3R steps to achieve higher grades with less stress.

Endnu en grund til at skrive på bloggen: Repetition, repetition, repetition …

Når jeg støder på noget, som er interessant og synes er værd at skrive om, vil jeg når jeg skriver et indlæg, få repeteret stoffet. 

Kan ikke huske hvor jeg har det fra, men har hørt at hjernen skal have stoffet tre gange for at den husker det. Det kan argumentere for hvorfor man har lektielæsning for, skal høre det samme til forelæsning og senere skal lave opgaver om det (+ eksamen).

Repetion, repetition, repition …

Attitude: Yes-dage, nej-hatte og kampen mellem autopilot og bevidsthed

En åben, positiv og konstruktiv attitude er vigtigt. Man kan stå op om morgenen og sige “øv” eller “yes” til dagen. Uanset om dagen så umiddelbart er en øv-dag kan man stadig kvit og frit sige “yes” til den - du kan endda sige det to gange for samme pris, og jeg garanterer dig for at den ikke bliver så øv alligevel. Det har nok noget at gøre med at man kigger efter yes-ting fremfor øv-ting, og hvis summen af yes-ting er større en øv-ting bliver det samlet set en yes-dag.

 

Og husk at en yes-dag er summen af yes-situationer. Så det gælder om at man i hver situation aktivt vælger om man vil have ja-hatten eller nej-hatten på. Det er simpelt men ikke let, fordi vi fra naturens side har en reaktiv autopilot, som reagerer på de inputs vi nu engang møder i løbet af dagen. Tilgengæld har vi også fra naturens side evnen til selv at bestemme vores attitude i hver eneste situation. 

 

Igen kan man så argumentere for at det ikke er noget aktivt valg, men stadig en reaktiv process hvor ja-hatten gradvist tages oftere og oftere på. Ligesom en forholdsvis kedelig plantestilk der modnes og tilsidst springer ud som en blomst. Så kan man fint trække sådan en model ned over mennesket og antage at det modnes indtil det behersker sig selv og “oplyser” som en blomst. Det at beherske sig selv handler om at “se sig selv udfra”, f.eks. når man skal vælge attitude kræver det nogle gange at man kigger på den organisme man bor i, og vælger en attitude der ikke stemmer overens med det autopiloten havde i tankerne. Når man kigger på organismen “udefra” er man bevidst. I denne model er forholdet mellem autopiloten og bevidstheden, det der bestemmer hvor modent eller hvor “voksent” et menneske er.

Om hint og fjernt

For at sparke det her i gang vil jeg i grove træk skrive om det der har beskæftiget mig den seneste tid. Det begynder med beslutningen om at lægge DTU-studierne på hylden, til fordel for at hoppe i postuniformen og cykle med adresseret industripost dagen lang.

Jeg havde været i Aabenraa for at spille koncert med Waking Life, og næste formiddag da VW-rugbrødet var pakket og vi kørte et sted på fyn, sad jeg og blundede på passagersædet med en sol i snotten, der varslede om lysere og varmere tider. Med en “jeg kan alt i verden”-rus der kun blev forstærket af at køre på en motorvej (som er forbundet med alle andre veje i verden) og en forventning om forår, som altid for mig til at boble af glæde og energi, besluttede jeg mig for “aldrig at lave noget som er drevet af frygt”. Hvilket jeg efter en nærmere undersøgelse ændrede til “Altid at lave noget som er drevet af glæde”, som jo logisk set er det samme, men som alligevel kommer ud forskelligt. Det første er tillukket, sagt med desperation og underskud. Det andet er åbent, sagt med besindighed og overskud (Tænk også på “Anti-Krig vs. Pro-Fred”).

Men det fik mig til at ransage mit liv. Hvad er mit liv? Er det summen af mine år her i livet, som er summen af måneder, som er summen af uger, ………, som er summen af sekunder, som er summen er glimt i tiden? Måske - det er i hvert fald en fin model. Så for at indfri mit nye mantra, er det nødvendigt at starte med dagligdagen da det er her det meste af livet udspiller sig. “Hvorfor tager jeg ud på DTU hver morgen?” var et udemærket sted at starte. “Det er fornuftigt med en ingeniør-uddannelse, det giver dig tryghed, åbner en masse muligheder senere i livet, sikrer dig en favorabel indkomst så du kan forsørge dine fremtidige børn”. Efter nærmere undersøgelse så jeg at alle disse svar er baseret på frygt, frygt for fremtiden, frygt for at ende i gæld, frygt for ikke at kunne give sine børn de muligheder man ønsker for dem osv.

Nå ja ok, så må jeg jo hellere lade være med at tage derud. Men nu bliver det interessant. For hvis jeg lader være med at tage derud af frygt for ikke at indfri mit nye mantra, er det så en frygtbaseret beslutning? Det blev jeg i hvert fald overbevist om at det var, og at denne løkke fortsætter så langt man vil (Dette er hvad den gode Hofstadter kalder for en “Strange Loop“, som jeg kun kan anbefale dig at studere lidt, da det er hamrende interessant). Ok, hvordan kommer jeg ud af denne løkke? Det gør jeg ved at spørge “Hvad har du lyst til at lave? Hvad ville fungere? Hvad ville gøre dig glad? Hvad ville fylde dig med glæde?”, fremfor “hvad har du ikke lyst til, hvad fungerer ikke, hvad er frygtbaseret?”. Og bonusen ved det, er jo selvfølgelig at løkken også findes her: “Hvis jeg GØR noget i glædesrus FOR AT indfri mit nye mantra, er det så en glædesbaseret beslutning?” ja selvfølgelig er det det. Ok, så hvad har jeg lyst til lige nu? Tja, jeg vil jo egentligt gerne spille musik, få lavet den plade, komme i form, smide nogle kilo. Hvad nu hvis jeg cykler om dagen, smider nogle kilo og oven i købet bliver betalt for at gøre det, og når jeg har fri og min hjerne stadig er frisk, fordi den ikke er blevet brugt endnu, kan jeg bruge den til at være kreativ.

Ok, Let’s do dat. 

Los Experimentos

Dette er et eksperiment! Jeg er for noget tid siden begyndt at nedskrive mine idéer på notesblok, på Backpack og i Textmate. Målet med denne blog er at opstille nogle velkendte rammer som jeg kan udtrykke mig indenfor. Samtidig skal jeg gøre idéerne forståelige og interessante for dig, hvilket tvinger mig til at formulere og konkretisere noget som ret ofte kan være ret visuelt.

Jeg vil bruge bloggen som en notesblok hvor jeg kan nedfælde mine idéer, så jeg husker dem, og kan slå dem op senere hen hvis jeg får lyst til at arbejde videre med dem. Derudover håber jeg på at udbygge mit ordforråd, og der vil derfor både komme indlæg på dansk og engelsk. 

Jeg håber at dette bliver et Kasper-Univers som du har mulighed for at kigge ind i.