For at sparke det her i gang vil jeg i grove træk skrive om det der har beskæftiget mig den seneste tid. Det begynder med beslutningen om at lægge DTU-studierne på hylden, til fordel for at hoppe i postuniformen og cykle med adresseret industripost dagen lang.
Jeg havde været i Aabenraa for at spille koncert med Waking Life, og næste formiddag da VW-rugbrødet var pakket og vi kørte et sted på fyn, sad jeg og blundede på passagersædet med en sol i snotten, der varslede om lysere og varmere tider. Med en “jeg kan alt i verden”-rus der kun blev forstærket af at køre på en motorvej (som er forbundet med alle andre veje i verden) og en forventning om forår, som altid for mig til at boble af glæde og energi, besluttede jeg mig for “aldrig at lave noget som er drevet af frygt”. Hvilket jeg efter en nærmere undersøgelse ændrede til “Altid at lave noget som er drevet af glæde”, som jo logisk set er det samme, men som alligevel kommer ud forskelligt. Det første er tillukket, sagt med desperation og underskud. Det andet er åbent, sagt med besindighed og overskud (Tænk også på “Anti-Krig vs. Pro-Fred”).
Men det fik mig til at ransage mit liv. Hvad er mit liv? Er det summen af mine år her i livet, som er summen af måneder, som er summen af uger, ………, som er summen af sekunder, som er summen er glimt i tiden? Måske – det er i hvert fald en fin model. Så for at indfri mit nye mantra, er det nødvendigt at starte med dagligdagen da det er her det meste af livet udspiller sig. “Hvorfor tager jeg ud på DTU hver morgen?” var et udemærket sted at starte. “Det er fornuftigt med en ingeniør-uddannelse, det giver dig tryghed, åbner en masse muligheder senere i livet, sikrer dig en favorabel indkomst så du kan forsørge dine fremtidige børn”. Efter nærmere undersøgelse så jeg at alle disse svar er baseret på frygt, frygt for fremtiden, frygt for at ende i gæld, frygt for ikke at kunne give sine børn de muligheder man ønsker for dem osv.
Nå ja ok, så må jeg jo hellere lade være med at tage derud. Men nu bliver det interessant. For hvis jeg lader være med at tage derud af frygt for ikke at indfri mit nye mantra, er det så en frygtbaseret beslutning? Det blev jeg i hvert fald overbevist om at det var, og at denne løkke fortsætter så langt man vil (Dette er hvad den gode Hofstadter kalder for en “Strange Loop“, som jeg kun kan anbefale dig at studere lidt, da det er hamrende interessant). Ok, hvordan kommer jeg ud af denne løkke? Det gør jeg ved at spørge “Hvad har du lyst til at lave? Hvad ville fungere? Hvad ville gøre dig glad? Hvad ville fylde dig med glæde?”, fremfor “hvad har du ikke lyst til, hvad fungerer ikke, hvad er frygtbaseret?”. Og bonusen ved det, er jo selvfølgelig at løkken også findes her: “Hvis jeg GØR noget i glædesrus FOR AT indfri mit nye mantra, er det så en glædesbaseret beslutning?” ja selvfølgelig er det det. Ok, så hvad har jeg lyst til lige nu? Tja, jeg vil jo egentligt gerne spille musik, få lavet den plade, komme i form, smide nogle kilo. Hvad nu hvis jeg cykler om dagen, smider nogle kilo og oven i købet bliver betalt for at gøre det, og når jeg har fri og min hjerne stadig er frisk, fordi den ikke er blevet brugt endnu, kan jeg bruge den til at være kreativ.
Ok, Let’s do dat.
